Databaser er en samling af organiseret data

Sådan fungerer en database

Når man designer en hjemmeside, bør man også have forståelse for, hvad en database er. Ikke desto mindre ved de fleste nybegyndere på dette felt ikke, hvordan databaser fungerer og hvorfor de kan være essentielle i forbindelse med udviklingen af en hjemmeside.

En database er en samling af organiseret data. Filerne i databasen er lagret i en specifik struktur. Det er denne organisering og struktur, der giver mulighed for hurtigt at lagre og læse data.

Behovet for en database opstår typisk først, når man har et vist omfang af informationer og at disse behøver en form for struktur. Hvis man kun har behov for at lagre f.eks. 10-20 navne med tilhørende adresser, vil det ofte være at skyde over målet at gøre brug af en database. Hvis man kun har en lille mængde data, og der ingen relationer er imellem de enkelte data, vil det at vedligeholde en database sjældent være umagen værd.

Vedligeholdelse af en database? Ja, som ethvert andet komplekst system skal en database designes korrekt helt fra starten for at fungere mest effektivt. Desuden skal den løbende optimeres (eller tunes om man vil) for at opnå optimal ydeevne. Alternativet er at databasen løbende bliver mere og mere uorganiseret. Det vil på sigt føre til at databasen bliver vanskeligere at anvende, langsommere at læse data fra og at der ofte vil opstå fejl.

Med MySQL, Access eller MS SQL som er de tre mest anvendte databaser i dag til hjemmesider, er det relativt enkelt at oprette en database. Selv personer med begrænsede tekniske færdigheder kan gøre det ved blot at følge nogle simple instruktioner. Man bør dog altid først gøre sig nogle overvejelser omkring, hvordan man ønsker at organisere sine informationer og hvordan systemet skal vedligeholdes i sin levetid.

Lad os tage udgangspunkt i en situation hvor der er behov for at lagre en række navne, adresser, e-mail-adresser, købte produkter, dato for køb og antallet af købte produkter. Hvis man kun har nogle få registreringer (records), har det ikke den store betydning, hvordan disse informationer er arrangeret og relateret til hinanden. Der vil typisk ikke være grundlag for en database i et sådant tilfælde. Men så snart man har flere tusind (eller flere) registreringer, vil en database få afgørende betydning. I så tilfælde bliver egenskaber som hastighed og muligheden for at tilføje yderligere attributter (f.eks. en produktkategori) vigtige faktorer.

Selv personer med begrænset teknisk ekspertise kan bygge en robust database, hvis de er villige til at tænkte logisk og tage sig tid. Hvordan ville du selv organisere en række data (kaldet tabeller)? Bør navn, adresse og produkt være i den samme tabel? Eller er det mere korrekt at placere personoplysninger i én tabel og produktinformationer (f.eks. produktnavn og pris) i en anden?

Gør brug af solens energi
Vidste du, at du kan bygge og installere dine egne solpaneler og spare mange penge på elregningen?

Læs mere på www.solarpanelmanual.com (engelsk)

Lidt eksperimentering er muligvis nødvendigt for at ramme rigtigt, men de valg der træffes kan være afgørende for hvor nemme tabeller bliver at vedligeholde fremover. Disse valg påvirker også hastigheden, hvorved programmer kan hente eksisterende data og lagre nye.

Det at have en database åbner op for nye vedligeholdelsesspørgsmål for administratoren af serveren, da der vil skulle tages backup på en anden måde. At genskabe mistede data i en database er typisk en mere avanceret procedure end blot at overskrive med filerne fra dagen før. Man kan evt. spørge sin hostingudbyder om, hvilke værktøjer og færdigheder denne har. Det kan være afgørende for, hvilken databaseløsning man vælger.

Det er et faktum, at databaser øger kompleksiteten og kræver yderligere tankevirksomhed og administration. Når man når et vist niveau, vil man desuden få behov for professionelle ydelser. I langt de fleste tilfælde vil fordelene dog veje tungere end ulemperne.



-